Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Bertel Hestbjerg

Torstedvej 86
6980 Tim

Grisene mellem træerne

Grise er oprindeligt skovdyr, som elsker at rode i jorden mellem træerne. Vi gør meget ud af at skabe leveforhold, så grisene kan gøre de ting, der er naturligt for en gris. Derfor har vi på gården i Tim plantet skov på cirka en tredjedel af arealet på markerne. Samtidig hjælper grisene med at gøde træerne, så vi om nogle år kan høste miljøvenlig energi.

Soen farer på marken i en isoleret hytte med et tykt lag halm. Vores pattegrise får lov til at blive hos soen i ti uger. Vi giver de små grise længere tid sammen med soen, fordi vi vil sikre, at pattegrisene er stærke og robuste, inden de fravænnes, og fordi vi ønsker, at grisene har et så naturligt liv som muligt. Når grisene fravænnes, kommer de på stald. Her har slagtesvinene bl.a. et stort areal med dybstrøelse og en ”wellness-afdeling”, hvor de kan bruge deres naturlige instinkter og rode i et tykt lag lyngflis. Alle vores grise får – i de koldeste 8 måneder på året – masser af økologiske rodfrugter iblandet den ensilage, som de dagligt får tildelt.

Dyrevelfærd og bæredygtighed er hos os i centrum, og vi ønsker at skaber en god kontakt med vores dyr. Det letter arbejdet omkring faring, og så er det langt sjovere og mere inspirerende at arbejde med tillidsfulde dyr.

Du har muligheden for at se, hvordan vores ”poppelgrise” lever den d. 21. maj 2017 på Sofari-dagen.

Venlig hilsen

Marianne & Bertel Hestbjerg

 

På Sofari hos Marianne og Bertel kan du opleve:

  • Grisenes nyplantede ‘skove’ med frugt-, nødde- og løvtræer.
  • Nysgerrige pattegrise, som tumler i ’skoven’.
  • Sølehuller – og se grisene mudderbade.
  • Slagtesvinene der roder i lyngflis fra heden i ‘wellness-afdelingen’.
  • En guidet rundvisning på marken hos smågrise og søer.
  • ”Grisejagt” for hele familien og blive klogere på økologiske grise.

Til børnene er der:

  • Sofari-tatoveringer.
  • Pixibog om Soen Sifka på Sofari.
  • Leg i en grisehytte med halm.
  • Gratis snobrød.

Til de voksne er der:

  • Øko-grisens almanak: Opskrifter med økologisk grisekød året rundt.

Der vil være økologiske boder med salg af bl.a. helstegt pattegris med salat og flutes, grillede pølser, kaffe/te/øl/sodavand og kage. Ta’ gerne et tæppe med til at sidde på.

 

Spørgsmål til Sofari på Hestbjerg Økologi?

Kontakt Marianne Hestbjerg på

3060 0170 / mfh@bertels.dk